Enesessioner
Dybdeafstressende Restorativ yoga
Restorativ Yoga er en meget blid yogaform som skaber balance i nervesystemet. I en travl hverdag lever rigtig mange mennesker et liv der ikke giver os tid til at slappe af og mærke os selv. Vi er i konstant beredskab for at gøre og handle, fremfor at være, hvilket kan resultere i et overbelastet nervesystem, som på sigt kan skabe fysisk og psykisk ubalance.
Restorativ Yoga er for alle og handler ikke om at være aktiv, men om med størst unødig anstrengelse at skabe ro og lande dig mere i dig selv. I restorative yogastillinger ligger du fuldt støttet af puder, pøller, blokke, bælter og tæpper, så kroppen kan hvile i længere tid og nænsomt åbne sig. Musklerne slapper af og der sendes færre impulser til hjernen, som får ro. Kroppen får mulighed for at give helt slip, og nervesystemet beroliges. Ved at holde stillingerne i mindst 10 minutter løsnes på et dybere plan.
Enesession
Restorativ Yoga er en gave til dig selv, dit sind og din krop, og kan give dig mulighed for at opleve og mærke dig i din krop som den du helt naturligt er, når du bare er.
I en enetime med mig hos Sølvsten Yoga lader jeg dig være støttet i roligt sekvenserede og forsigtigt opbyggende yogastillinger, som er sammensat, udfra dine behov, til at skabe balance i nervesystemet og i din følelsesmæssige krop. Du vil kunne opleve en tilstand af dyb afslappethed.
Restorativ Yoga kan afhjælpe:
Stress og søvnproblemer
Angst og depression
Træthed
Høj sensitivitet
Ikke at kunne stå i sig selv
Dårlig fordøjelse
Forhøjet blodtryk
Dårligt immunforsvar
Og kan desuden hjælpe på genopbygning af kroppen efter en længerevarende sygdom.
Tid til enesession for balance i dig
90 minutters individuelt baseret undervisning i Restorativ Yoga
Pris kr. 1150,-
Rabat hvis du booker og betaler 3 gange på eén gang:
3 gange. Pris kr. 2900,-
Enesession foregår på Audonicon i Skanderborg eller i Jo:gas studie i Aarhus C.
Kontakt mig hvis du ønsker at booke en eller flere enessessioner.